Smag på Biznet Randers

Biznet Randers inviterer til fælles netværk og virksomhedsbesøg!
Biznet Randers inviterer igen til fælles netværk, lokale smagsoplevelser og spændende virksomhedsbesøg.
Efter sidste års store succes gentager vi konceptet og sender endnu en gang Biznet Randers på tur i lokalområdet. Her besøger vi en række lokale virksomheder, som byder indenfor til en fortælling om deres forretning, passion og produkter.
Vi mødes til fælles transport med busser ved Bolværket.
Herefter går turen ud til årets besøgssteder, hvor deltagerne fordeles i busser og kommer rundt til flere forskellige oplevelser i løbet af eftermiddagen.
I år skal vi besøge:
Rosengårdens Gårdbutik og Røgeri
Fru Hansens – Butik & Café
SCANDIA-EKSPRESSEN
Danish Coffee ApS
Aftenen afsluttes samlet på Bolværket, hvor vi får en fortælling om stedet, god mad og masser af tid til hygge og netværk på kryds og tværs. Her kommer Bolleriet By Sus forbi og forkæler os med håndlavede flødeboller og en lille fortælling om virksomheden bag.
Der er være mulighed for at vælge en alkoholfri tur - så alle kan være med. Vælges ved tilmelding.

PROGRAM:
Kl. 14.45 - Mødetid Bolværket - fordeling i bussern (kom i god tid!)
Kl. 15.00 - Afgang fra Bolværket (hvis ikke du er her, kører vi afsted alligevel for at overholde tidsplan)
Kl. 15.20 - Ankomst på første sted - herefter besøges yderligere 3 steder
Kl. 18.40 - Ankomst Bolværket
Kl. 18.45 - Præsentaton af Bolværket
Kl. 19.00 - Buffet (2 slags kød, 2 slags kartofler, 1-2 salater, brød, smør) Fri Fadøl, hvidvin, rødvin og sodavand i 2 timer
kl. 20.15 - Præsentation af Bolleriet og dessert
Kl. 21.00 - Baren er åben for egen regning
Kl. 22.00 - Tak for i aften
GRILLMENU:
Tykstegsbøf, Slagter grilpølser, Kyllingespyd, Grøn salat, Broccolisalat, Kartoffelsalat, Spidskålssalat, Brød, smør og sovs.

Rosengårdens Gårdbutik og Røgeri
Rosengårdens Gårdbutik og Røgeri er en hyggelig gårdbutik få kilometer fra Randers, hvor kvalitet, smag og gode råvarer er i centrum. Her finder man blandt andet delikatesser, mad ud af huset, hjemmerøget laks, gavekurve og nøje udvalgte specialiteter.
Fru Hansens – Butik & Café
Fru Hansens er et familiedrevet oplevelsessted i det gamle mejeri ved Drastrup. Her er der skabt nyt liv i de rustikke rammer med butik, café, lokale kvalitetsvarer, delikatesser, gaveidéer og hyggelige madoplevelser.
Hos Fru Hansens er der fokus på det nære, det naturlige og det velsmagende – både i det, de selv producerer, og i det, de forhandler.
Scandia-Ekspressen
Scandia-Ekspressen er et kulturhistorisk projekt ved den gamle togfabrik Scandia i Randers, hvor historien får nyt liv – blandt andet med en restaurant indrettet i en togvogn. Projektet er båret af engagement, frivillighed og kærlighed til et sted, der har haft stor betydning for byen.
Danish Coffee
Danish Coffee holder til i Sporbyen og arbejder med kaffe, iskaffe og te til erhverv og privat. Virksomheden har fokus på kvalitet, smag og gode kaffeoplevelser – og rister deres kaffe i Randers.
Bolværket
Bolværket er et kultur- og eventsted på havnen i Randers. Her skabes rammerne for koncerter, fester, arrangementer og oplevelser, hvor stemning, musik, fællesskab og mennesker er i centrum.
Bolleriet By Sus
Bolleriet By Sus laver håndlavede flødeboller til højtider, fester og hverdagens små glæder. Flødebollerne skabes med kærlighed, gode råvarer og mulighed for at tilpasse både udtryk og farver til den enkelte anledning.

*Ved deltagelse giver du hermed tilladelse til, at vi må tage og bruge billeder/video fra arrangementet til vores markedsføring. Du giver også tilladelse til, at dit navn og firma må fremgå på en synlig deltagerliste. Hvis du ikke ønsker dette, bedes du venligst give besked.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 3. september 2026 kl. 14:45 til 22:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 28. august 2026 kl. 08:45
Sted
Bolværket
Kulholmsvej 2
8930 Randers NØ
Arrangør
Biznet Randers
Tlf. +45 52100921
info@biznetranders.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Biznet Randers bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser